Life Science Fyn logo

Life Science Startup Pilotprogram

Odense Kommune har vedtaget udmøntningen af ressourcer til etableringen af et Life Science Startup Pilotprogram med fokus på adgang til lab-faciliteter, mentorer og kapital. Den opgave har vi i Life Science Fyn taget på os, som den centrale aktør i et klassisk bredt Fynsk partnerskab, bestående af Odense Kommune, Syddansk Universitet, UCL erhvervsakademi og professionshøjskole, Odense Universitets Hospital, og Syddanske Forskerparker.

Vær med til Kickoff receptionen Fredag d. 19/6-2026 kl. 11.00 til 13.00
Tilmelding nødvendig via linket (Kun hvis du ikke allerede er inviteret via kalender-invitation per mail).

Vi samles på 14. etage af Campuskollegiet, i Sky-mødelokalet, Campusvej 1, 5230 Odense. Elevatorkoden er 243398.

11:00: Dørene åbner

11:30: Velkomst ved Ann Zahle Andersen, bestyrelsesleder Life Science Fyn
Life Science i Odense, ved Borgmester Peter Rahbæk Juel, Odense Kommune
Del af et økosystem, ved Line Vigga Kristensen, CEO ved Uvigga Diagnostics

12:00: Frokost & Netværk

13:00: Skyen lukker ned, men dagen fortsætter til Skål i Byen, se mere under vores events-side her.

Elevatorkode
Man skal bruge en kode i elevatoren for at komme til 14.etage. Den er 243398. Du indtaster blot koden på panelet i elevatoren og trykker ”OK”. Panelet vil nu lyse grønt, og du kan vælge etage.

Letbane
Campuskollegiet ligger et stenkast fra Cortex Park Station

Parkering
Du kan parkere gratis på Campus Kollegiets matrikel (markeret med grønt på kortet). Hvis du parkerer ved Campus Kollegiet mandag-fredag i tidsrummet 8:00-14:30, skal du huske at registrere parkering ved ankomst. Dette gør du på Ipad på boligformidlingens kontor i stueetagen på Campus Kollegiet. Det er ikke nødvendigt at registrere parkering udenfor dette tidsrum.

Der er desværre ingen garanti for parkeringspladser på Campus Kollegiets matrikel. Der er dog mulighed for parkering omkring Cortex Park 18 og Videnbyen (markeret med rødt på kortet). Vær dog opmærksom på, at der ikke er fri parkering på alle parkeringspladser i området. Vi henviser til skiltningen på den pågældende parkeringsplads. Parkerer du andre steder end på Campus Kollegiets matrikel, så er det ikke tilstrækkeligt at registrere parkering på boligformidlingens kontor. Du skal i stedet følge reglerne for den pågældende parkeringsplads.

Det Fynske Life Science Startupprogram
Programmet har til formål at

  • Sikre en nemmere vej for startups, der har behov for adgang til laboratorier i Odense.
  • Skabe et øget antal startups med behov for adgang til laboratorier.
  • Skabe en stabil organisering, hvor blandt andet vidensinstitutioner og lokale, etablerede virksomheder har tilkendegivet, at de vil bidrage til startupprogrammet.
  • Vejlede og inspirere startups til, hvordan de får adgang til laboratorier, kapital og mentorer.
  • Bruge erfaringerne fra pilotprogrammet til at træffe aftaler med relevante fonde og aktører, der kan skabe en permanent, økonomisk bæredygtig startup hub med adgang til laboratorier.
  • Programmet er sikret ved et tilskud til Life Science Fyn på 2.3 mio dkr over en 3 årig periode. Med driften ved Life Science Fyn, og inddragelse af et bredt partnerskab bestående af Odense Kommune, Syddansk Universitet, UCL erhvervsakademi og professionshøjskole, Odense Universitets Hospital, Life Science Fyn, og Syddanske Forskerparker

    Læs Odense Kommunes baggrund for Life Science Startup Pilotprogrammet her

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Life Science Fyn
Et netværk der leverer

Life Science Fyn Nyhedsbrev

TIlmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.
Life Science Fyn medlem

Ønsker du at blive medlem?

Bliv en del af et stærkt fællesskab af virksomheder, institutioner og aktører inden for life science på Fyn. Vi skaber forbindelser, der udvikler forretning og forskning.
Samtykke*