Life Science Fyn logo

Co-Director til Life Science NEST Fyn søges

Kan du løfte de fynske life science-startups kommercielt og hjælpe dem med at tiltrække de ressourcer de har brug for?

Fyn er fuld af lovende life science-ideer med potentiale til at gøre en reel forskel for sundhed og miljø. Life Science Fyn lancerer nu et pilotprogram – Life Science NEST Fyn – målrettet startups med laboratoriebehov. Programmet skal hjælpe med at forvandle ideerne til virksomheder.

Vi søger en Co-Director, der brænder for at bygge programmet op fra bunden og hjælpe nye virksomheder med at tænke kommercielt, lægge forretningsplaner og skabe forbindelser til kunder, investorer og mentorer, både nationalt og internationalt.

Som Co-Director bliver du en central del af et lille, ambitiøst team. Din opgave er at sikre en stærk start, udvide netværket, tiltrække ressourcer og hjælpe vores startups med adgang til de rette kompetencer, kapital og markeder.

Opgaven: Hvad skal du løse?

Vi har allerede en stærk lokal forankring og ekspertise i den allertidligste fase af startup-rejsen – der hvor en ide og et team bliver til en startup. Din rolle er at supplere dette med fokus på de efterfølgende faser – der hvor forretningsideen skal trykprøves og forbedres, den første finansiering skal rejses og hvor skabes forbindelser nationalt og internationalt.

Dine kerneopgaver:

Kommerciel forståelse og behovsafdækning

  • Arbejde tæt sammen med startups for at forstå deres her og nu kritiske kommercielle- og forretningsudviklingsbehov.
  • Bidrage med forretningsorienteret tænkning og hjælpe startups med at prioritere, hvor de skal sætte ind for at skabe kommerciel udvikling og tiltrække kapital.
  • Sammen med startups identificere og skabe kontakt til de ressourcer der kan imødekomme deres forretningsudviklingsbehov.
  • Sammen med startups identificere kunder og partnere og hjælpe dem med at få skabt kontakt der kan føre til interessetilkendegivelser, samarbejdsaftaler og salg.

National og international netværksudbygning

  • Konceptualisering af startupprogrammet i forhold til rammer og indhold, så det fremstår attraktivt for lokale, nationale og internationale interessenter.
  • Rekruttere mentorer, investorer og strategiske partnere (især uden for Fyn) til programmet.
  • Etablere dialog med nationale og internationale serviceudbydere (f.eks. IP/patent, fondsansøgning, kapital) og sikre, at startups får adgang til de rette ressourcer.

Positionering og synlighed

  • Udbrede kendskabet til det fynske life science økosystem, startupprogrammet og programmets startups blandt nationale og internationale aktører.
  • Sikre, at Life Science Fyn bliver et naturligt omdrejningspunkt for startups, mentorer og investorer.

Stakeholder management

  • Varetage programmets stakeholders – med fokus på at skabe gensidig værdi.
  • Motivere økosystemet til at støtte op om, og levere ind til programmets målsætninger.

Rammerne: Sådan arbejder du

  • Lille team, stor indflydelse: Du bliver en del af et lille dedikeret team, hvor din evne til at handle selvstændigt og tage initiativ er afgørende.
  • Egne opgaver, fælles ansvar: Vi tror på fleksibilitet og samspil – din rolle overlapper med andre på teamet, men med tydeligt fokus på senere faser, netværk og kommerciel eksekvering.
  • Backoffice vs. sparring: Du vil både lave strategisk sparring med startups og bidrage til systematisering af den daglige drift af programmet.
  • Fokus på resultater: Du måler succes på konkrete forbindelser, tiltrukne ressourcer og startups der rykker sig.
  • Fokus på fremtid: Du systematiserer indsatser og output så de kan anvendes i fremtiden.

Den rette profil: Hvem er du?

Vi søger ikke en teknologientusiast, men en ambitiøs produkt- og forretningsorienteret person, der:

  • Forstår startups’ behov: Du kan identificere, hvad der er kritisk lige nu, og hvordan det bedst løses.
  • Har et kommercielt mindset: Du kan se, hvad der skaber værdi for startups.
  • Brænder for at skabe forbindelser: Du har et nationalt (og gerne internationalt) netværk inden for life science.
  • Er en døråbner: Du kan motivere, tiltrække og mobilisere ressourcer, også når der ikke er en eksisterende relation, eller tydeligt incitament.
  • Er pragmatisk og eksekverende: Du kan gå fra idé til handling og levere konkrete resultater.
  • Har høj energi: Du trives i et uformelt, dynamisk miljø hvor du selv i høj grad definerer din rolle ud fra dine styrker, erfaringer og kompetencer.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring fra virksomheds- eller investorsiden med forretningsudvikling og kommercialisering (gerne inden for life science, biotek, pharma eller lignende).
  • Har arbejdet med kapitalrejsning, IP/patent, soft funding eller andre centrale emner for startups og scale-ups.
  • Har arbejdet med startups, inkubatorer eller acceleratorer og forstår, hvordan man skaber værdi for dem.
  • Er god til at navigere i komplekse stakeholderlandskaber og kan bygge bro mellem lokale og nationale/internationale aktører.

Hvorfor dette job?

  • Du får mulighed for at forme et nyt, ambitiøst program fra grunden.
  • Du bliver en nøglespiller i at gøre Fyn central for life science-startups i Danmark.
  • Du arbejder med meningsfulde opgaver, hvor din indsats direkte påvirker startups’ succes.
  • Du får en høj grad af frihed til at definere din rolle ud fra egne ambitioner og kompetencer.

Praktisk info

  • Stillingstype: 2-årig projektansættelse i en halvtidsstilling (15-20 timer).
  • Startdato: 4. januar 2027.
  • Arbejdssted: Primært Odense.
  • Løn: Efter kvalifikationer og stillingens omfang.

Sådan ansøger du

Send en motiveret ansøgning og CV til Life Science Fyn på bestyrelsesleder@lifesciencefyn.dk senest den 23. oktober.

Vi ser frem til at høre fra dig – uanset om din baggrund er traditionel eller utraditionel. Det vigtigste er, at du kan løse opgaverne og passe ind i vores team.

Der vil i udgangspunkt være 1. jobsamtale i uge 45 (den 2. – 6. november).

Spørgsmål? Kontakt formand for Life Science Fyn, Ann Zahle på +45 29 93 43 36 / bestyrelsesleder@lifesciencefyn.dk.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Life Science Fyn
Et netværk der leverer

Life Science Fyn Nyhedsbrev

TIlmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.
Life Science Fyn medlem

Ønsker du at blive medlem?

Bliv en del af et stærkt fællesskab af virksomheder, institutioner og aktører inden for life science på Fyn. Vi skaber forbindelser, der udvikler forretning og forskning.
Samtykke*